Dette kursus for i PR, omtale og indflydelse er for dig der sidder med kommunikation for en lille organisation eller SMV. Muligvis er du allerede godt i gang med at få kommunikeret på hjemmeside og sociale medier, men mangler gennemslagskraft.
Heldigvis er der en række konkrete arbejdsmetoder og strategier til at løfte sin og organisationens kommunikation, og dem kan du lære på dette kursus hos Westfall Kommunikation.
På en kursusdag om omtale og indflydelse, kan du forvente at komme hele vejen rundt om de bedste måder at kanalisere sine PR-kræfter, de hurtige ændringer, man skal være obs på og det lange seje træk inden for PR, kampagne og værdifuld omtale.
Grundlæggende skal du og sin kommunikation være relevant for andre end jer selv. De historier, der er det, graver vi sammen frem og finder aftagere til dem. I hvertfald på længere sigt.
Konkret lærer du om basale PR-strategier og presse-henvendelser, om medie-dynamikker, til- og fravalg af sociale platforme – herunder Facebook, LinkedIn og Instagram, noget om video, søgemaskineoptimering og meget andet.
Målgruppen for kursus i omtale og indflydelse:
Målgruppen for dette kursus er dig, der har ansvaret for at få en organisations budskaber ud uden det helt store kampagnebudget i ryggen. Du kender din organisation og retning bedst, og du ved hvor kommunikationen halter.
Antal kursister:
Vi går efter 8-10 deltagere på dette kursus for SMV og små organisationer. Det er et godt antal fordi, der skal være plads og tid til den enkelte, men samtidig er det vigtigt, at der er mulighed for en levende dialog. Og det kan erfaringsmæssigt være rigtig svært med blot fem deltagere.
Kursusleder:
På alle kurser i kommunikation hos os kalder vi os ‘kursusledere’ frem for ‘undervisere’. Djævlen ligger i detaljen, og i den her sammenhæng her gælder det om at anerkende de kompetencer, som enhver kursist kommer med.
Det er således ikke altid, at kursuslederen er mere ekspert på alle områder. der berøres under kurset. Heldigvis. Men en stærk facilitering og kursusledelse skaber viden og indsigt på trods af dette. Der er dog en række klare områder, hvor vi gerne påtager os ekspertrollen.
Dette kursus ledes af Kristian Westfall.
Dato for næste kursus for SMV og små organisationer i PR, omtale og indflydelse
Tidspunkt: Torsdag den 24. oktober 2024 fra klokken 9.00 – 16.00.
Sted: Kursuslokaler i København V.
Pris: 3.995 ,- eks moms. – inklusive fuld forplejning under kurset, hvilket vil sig the, kaffe, vand og snacks samt frokost kl 12.00.
Tilmelding skal ske på kursus@westfallkom.dk senest en uge før kursusstart. Du er desuden velkommen til at komme med konkrete ønsker til cases eller problematikker, som vi kan tage op i undervisningen.