Medier er glade for at give plads til forskere og deres ekspertise – også indenfor nicheforskning. Forskere er nemlig forholdsmæssigt uafhængige, og hvis de har kommercielle motiver, er de – som regel – gennemskuelige.
Hvis du som forsker ikke deltager i samfundsdebatten mister mange andre den vigtige viden og perspektiv fra netop dig. Du er måske nærmest forpligtet til at dele ud af din viden?
Under alle omstændigheder er her ti punkter, der kan hjælpe dig med at komme i medierne som forsker.
1: Lav en kommunikationsplan
Skriv en enkel plan for, hvordan du vil kommuniker med og i medierne. Beskriv kort formål målgruppe (fx arbejdsgivere, forskere, politikere) beskeder (hvad er dit vigtigste budskab?) og hvilke kanaler du vil bruge (mail, sociale medier, telefonisk).
Måske skal endda gå så langt som at sætte en egentlig personlig kampagne i søen for at nå dine mål. Find tips om det her.
2: Slug en kamel – og forenkl din forskning
Øv dig på at fortælle om din forskning på et minut. Brug eventuelt en metafor, hvis abstraktions-niveauet kaster folk af i forbifarten.
Øv dig især på kraftfulde formuleringer, der kan huskes – og bruges på sociale medier.
Hav hele tiden for øje, hvorfor din forskning er vigtig for andre end dig og dit institut.
Svar selv på hvordan forskningsresultaterne kan gavne samfundet, erhvervslivet eller den almindelige verdensborger. Sæt det i relief: Fx “Danskerne bruger i gennemsnit x om året. Med min forskning forsøger vi at nedsætte x, så der er meget mere y.”
3: Skriv en standardpressemeddelelse
Forbered en pressemeddelelse, som er basis for alle dine pressehenvendelser. Ni ud af 10 journalister vil bede dig om at sende noget til dem på mail, hvis du uopfordret henvender dig. Desuden ændrer dine fakta og data om dit forskningsfelt givetvis ikke hver dag.
Lav som standard et mini-CV plus kontaktoplysninger, der er opdaterede.
Sæt xx i datofelterne eller udfyld dem til slut før du sender.
4: Gør dine resultater og forskning nem at afkode
Hjælp journalister med at afkode og forstå – og dermed videreformidle din forskning ved at fremstille billeder, grafer, tabeller eller illustrationer.
Visuel kommunikation gør dine forskningsresultater tilgængelige og forståelige for flere.
Men…! Husk kun at illustrere EN pointe med hver graf, tabel eller billede. Der er sket et fald, stigning, opdeling, etc. Men kun en!
5: Vær kreativ i din formidling
Den hedengangne forsker Hans Rosling fik sit helt store folkelige gennembrud i danske medier, da han illustrerede størrelsesforholdene i flygtningestrømme med æbler.
Det er ikke fordi, du skal vise alle resultater i legoklodser og skumfiduser, men en meget tung tekst er ikke særlig appetitlig for mange.
Men som i punkt 4: Hvis du ikke er super kreativ, så lav i det mindste grafer og diagrammer så simple og forståelige som muligt. Helst med kun en bevægelse fx “x er steget med y siden z’s indførsel.”
6: Vær opsøgende
Tøv ikke med at kontakte journalister selv, når du har noget at fortælle.
Selvom vi tænker meget over, hvad andre mon tænker om os, vil vi blive skuffede, når vi opdager, hvor lidt andre egentlig tænker på os (og din forskning).
Derfor opsøg hellere en journalist ti gange for meget uden held, end en gang for lidt. Desuden vokser din mentale tilstedeværelse hos journalisten for hver henvendelse – og husk at du potentielt gør ham en tjeneste, den dag du lige er den kilde han mangler.
7: Engagement sælger
Entusiasme spreder sig, så sørg for at vise dit engagement – ikke mindst hvis dit forskningsfelt er lille.
Fortæl os, hvorfor forskning er vigtig, både generelt inden for dit forskningsområde og specifikt inden for dit ekspertiseområde.
Del også andre resulter med entusiasme, når det giver mening. Husk at de hørte det fra dig – også selvom det ikke er dine resultater.
8: Påtag dig rolle som ekspert
Tag en bredere ekspertrolle i medierne og kommentér måske endda lidt uden for dit egen forskning. Det er grænseoverskridende for mange forskere, og man skal da heller aldrig pynte på sin faglig.
Ofte er grænserne mellem forskningsfelter dog flydende, og selvom du ikke har forsket i det præcise, der gerne vil diskuteres af en journalist, kan du måske trække meningsfulde paralleller, som journalisten ikke kender. Vær heller ikke bange for at svare ”Jeg ved det ikke – det ligger uden for mit felt.”
9: Forbind din forskning til noget dagsaktuelt
Opret forbindelse til noget, der er aktuelt din forskning kan bidrage med viden. Forskerens perspektiv kan ofte sætte nyheder i en ny kontekst.
Eventuelt kan du udsende en kort pressemeddelelse, der knytter en kommentar til en igangværende debat.
10: Følg med i nyhedsstrømmen
Kontakt en journalist, der netop har skrevet om emnet og tilbyde mere information. Et opkald fra en ekspert kan være netop det, som journalisten har brug for for at følge historien til dørs.
Brug eventuelt sociale medier som Twitter og LinkedIn, hvor du kan søge på hashtags (#), der er de to mediers super bibliotekarer, og dermed fange tendenser og diskussioner om faglige emner.
4 kommentarer