En af de ting, vi kan lære af TV2’s dokumentar ‘Flugten til privatskolen’ er, at folkeskoler generelt skal være bedre til at fortælle om sig selv.
Som skoleleder i 2022 er det OGSÅ i din jobbeskrivelse at tiltrække og fastholde elever, samt at vise, diskutere og fremhæve resultater, problemstillinger og ikke mindst løsninger for netop din skole.
Jeg ved godt, at det er en udansk måde at tænke på. Vi ser jo heller ikke universiteter kæmpe om … nå jo … men ikke hospitaler … nå jo eller offentlige arbejdspladser … nå jo!
Faktisk er folkeskolerne – og herunder kommunerne – måske nogle af de sidste til at opdage, at fortællinger om de lokale folkeskoler er altafgørende. I hvert fald de sidste til at prioritere det.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi alle mennesker tænker i historier og sammenhænge, og hvis ingen sætter fragmenterne sammen for os, så danner vi vores egne historier og forståelser. Og det er altid en fordel at fortælle sin egen historie.
I den forbindelse er der tre gode nyheder og en dårlig til folkeskolerne generelt.
Lad os starte med den dårlige:
Mange folkeskoler er slet ikke sporet ind på, hvad der gør, at folk med børn i skolealderen vælger dem til. Der ligger helt sikkert en masse formodninger og anekdotisk viden, der måske er rigtig og måske er forkert.
Der mangler konkret viden om forældres til- og fravalg af folkeskolen. I hvert fald på den enkelte folkeskole.
Mit råd er: Søg så meget viden som muligt om dette lokalt. Og endnu bedre: Skab egen viden gennem spørgeskemaer og systematisk opfølgning på udmeldelser (og indmeldelser). Mange vil blive – måske positivt – overraskede over årsagsvirkninger.
Tre gode nyheder
Heldigvis er der også tre gode nyheder:
For det første har alle folkeskoler masser at fortælle om: I er dygtige, jeres lærere er dygtige, og eleverne laver spændende ting. Måske ikke hver dag, men tit og ofte. Men I har så travlt med at levere på det gode indhold, at I sjældent fortæller om det.
Fortæl, fortæl, fortæl. Jeg plejer at sige: Ingen nyhed er for lille!
Gør det på Facebook og Instagram, tip lokalavisen, og send et foto til dem.
Jeg møder tit indvendinger som “Det er for småt at vise”, “Det er ikke vores kerneopgave” eller “Det behøver vi ikke skrive om, for det ved folk allerede”.
Det giver fuldstændig mening, men det er bare helt forkert: I skal fortælle historierne igen og igen og igen.
Men husk: Fri os fra interne processer, og giv os konkrete historier.
Man kan blive overrasket over, hvor meget positiv interaktion et “Så har 3.b lært om brøker ved hjælp af tændstikker”-opslag på Facebook kan give.
Det er min klare erfaring, at al kommunikation, der giver indblik og tydelighed om elevernes hverdag er guld værd på den lange bane.
For det andet: Der er en lang række ´lavthængende frugter’, når man skal fortælle og ‘brande’ sin skole.
Noget handler om at blive gode venner med Google, for ja, det er her, langt de fleste orienterer sig. Også om folkeskoler. Konkret handler det om gode hjemmesider, rigtige links fra offentlige institutioner og generelt, at jeres vigtigste info er let tilgængeligt.
Alt for mange har kommunale-pdf’er liggende med tidligere tiders logo og et rystet mobilfoto af en fin planche fra skolebestyrelsens strategiseminar i 2014.
Men som sagt: Med lidt viden om hjemmesider og Google kan jeres værdier og fotos af glade skolebørn stå knivskarpt fra første søgning på jeres skole.
For det tredje: Opbakningen til folkeskolen er generelt stadig stor!
I min optik er der IKKE en ideologisk kamp fra størstedelen af forældrene, der vælger folkeskolen fra. Det er IKKE en kampplads om frit valg og privatisering af skolevæsenet.
Forældre vælger simpelthen den skole, der gør dem mest tryg.
Og hvad gør en tryg? Det gør viden, indsigt, klar kommunikation og transparens. Så skab det!
Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg gerne slå fast, at folkeskolernes overlevelse og anerkendelse ikke bare er et kommunikationsproblem, og at det selvfølgelig er mere komplekst end som så.
Min overordnede pointe er blot, at forældre, lærere, elever, politikere og andet godtfolk i folkeskolernes rækkevidde navigerer ud fra sammenhængende fortællinger, og derfor insisterer jeg på, at historier skaber og rammesætter succeser. Ikke mindst folkeskolens.
Tiden er med andre ord løbet fra at ‘den der lever stille, lever godt’. Det er derfor, at tiden er inde til at lave en strategi og prioritere at dele ud af jeres gode historier, kære folkeskoler!
